Foreningen Rodfæste: Forankring for tidligere deltagere

Foreningen Rodfæste, Syddjurs, er en udløber af projekt NATURLIG RESSOURCE.

Tidligere deltagere har fundet det værdifuldt at etablere en forening for at fastholde de gode vaner og en forbedret livskvalitet. Foreningen hedder Rodfæste og tilbyder udendørs aktiviteter af mental og fysisk karakter.

 

Rodfæste blev stiftet den 7. december 2021, og der er valgt en bestyrelse på fem personer. Foreningen har til formål at øge medlemmernes helbredstilstand og livskvalitet ud fra lignende principper som forløbene under Syddjurs Kommune, og er for dig, der allerede har fulgt et eller flere forløb i regi af kommunen.

Hvordan bliver jeg medlem og hvad koster det?
Du bliver medlem ved at skrive en mail til kontakt@rodfæste-syddjurs.dk. Giv samtidig samtykke til, at bestyrelsen opbevarer dine kontakt oplysninger (navn, mail og telefonnummer), så vi kan komme i kontakt med dig i forbindelse med aktiviteterne. Vi sender dig efterfølgende en mail til indbetaling af det årlige kontingent på 200 kr. Kontingentet betales på MobilePay.

Hvor?
Mødestedet er som udgangspunkt på den vanlige adresse: Bålhytten ved Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde.

 

Hvornår?
Find datoerne for vores aktiviteter mv. på foreningens hjemmeside:

www.rodfæste-syddjurs.dk

 

Nysgerrig?

Kontakt os på kontakt@rodfæste-syddjurs.dk, hvis du vil vide mere. Vi håber på at høre fra dig.