Forløb 2021

Her kan du se gruppeforløbene for 2021. Vi tilbyder hold for kvinder, mænd og blandede hold.

 

NATURLIG RESSOURCE er et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Danmarks Jægerforbund, med støtte fra TrygFonden og Friluftsrådet.

 

Gruppeforløbet er for dig, der kan mærke, at:

  • Din krop sender signaler om at du er presset og på overarbejde både fysisk og psykisk
  • Du har belastningssymptomer som f.eks. træthed, tristhed, en følelse af ensomhed, irritabilitet, negativitet, hovedpine og ondt i muskler og led.

 

Du kan melde dig til et gruppeforløb, hvis du:

  • Har symptomer på stress, mild depression eller andre milde til moderate symptomer, der påvirker din mentale sundhed i hverdagen
  • Er bosiddende i Syddjurs Kommune
  • Er tilknyttet arbejdsmarkedet
  • Er over 18 år

 

TILMELDING

PRAKTISK INFORMATION TIL DELTAGERE

MØD NATURTERAPEUTERNE

Hold 4 - Mænd

Ikke flere ledige pladser

 

Dato: Hver onsdag i perioden d. 18. august – 3. november 2021 kl. 17.-20 (12 uger). Individuel opstartssamtale i juni 2021.   

 

Mødested: Ved bålhytten, Molsvej 34, 8410 Rønde

 

Væk din indre VILDMAND, grav urinstinkterne frem og find fornyet styrke i NATUREN. På dette hold har du mulighed for at rykke på det, der udfordrer dig i hverdagen fx symptomer på stress og mild depression.

 

Sammen med 14 andre mænd og to mandlige naturterapeuter går vi ”back to basic” og fokuserer på det gode fællesskab, bål, vild mad og opmærksomhedstræning i naturen. Du får sat gang i kroppen og finder ny energi, og vi giver dig konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. 

 

Deltagelse i vildmandsholdet er gratis og inklusiv let forplejning.

 

TILMELDING

PRAKTISK INFORMATION TIL DELTAGERE

Hold 3 - Kvinder

Ikke flere ledige pladser

 

Dato: Hver mandag i perioden d. 16. august – 1. november 2021 kl. 17-20 (12 uger). Individuel screeningssamtale i juni 2021.

 

Mødested: Ved bålhytten, Molsvej 34, 8410 Rønde

 

Dette forløb er for dig, der er KVINDE og gerne vil ud i NATUREN, for at få hjælp og nye værktøjer til at tackle stress, mild depression og andet der tynger dig mentalt, med fokus på at forbedre dit mentale velvære.

Gennem forløbet får du støtte og vil opleve personlig udvikling, i fællesskab med andre kvinder.

 

På holdet kommer vi til at arbejde med NATUR, KROP, PSYKE og FÆLLESSKAB, bl.a. gennem mindfulness, åndedrætsøvelser, kropsbevidsthed og sansning. Omkring bålet og i naturen vil du opleve ro til fordybelse og eftertanke. Bålet er samlingspunkt for holdet og stedet hvor vi i fællesskab tilbereder vild mad fra naturens spisekammer.

 

To kvindelig naturterapeuter guider, støtter op og introducerer deltagerne for små aktiviteter og øvelser, der kan bruges i hverdagen og være med til at skabe en positiv forandring.

 

Deltagelse i gruppeforløbet er GRATIS og inklusiv let forplejning.

 

TILMELDING

PRAKTISK INFORMATION TIL DELTAGERE

Rodfæste - forankring for tidligere deltagere

Rodfæste er et tilbud om forankring af gode vaner i naturen, der styrker den mentale sundhed. Tilbuddet er for tidligere deltager i NATURLIG RESSOURCE- og VÆR I LIVET-forløb.